Solfanger fra Lauritz.com

Solfanger fra Lauritz.com
Solfanger fra Lauritz.com
Her er en artikel der handler om en solfanger til vand og IKKE solceller til 12volt.

 

På DBA og Gul og Gratis er der for tiden en del solvandvarmer med x antal vacuum rør og en varmtvandstank på x antal liter.

Det specielle ved de her solfangere er at de alle er selvcirkulerende.

Som betyder at de i teorien ikke behøver en pumpe, hvilket gør dem perfekte til en kolonihave uden indlagt strøm.

 

Og så er selve solfangeren med tilhørende vandtank billig.
Hvis du da ikke bliver snydt og byder til en overpris på Lauritz.
Jeg gav selv 3.000 kr for min solfanger, som er på 150 liter og med 15 vakuumrør på 1,8 meter i længden.
Så fik jeg ovenikøbet leveret solvandvarmeren helt til havelågen af den flinke mand jeg købte sættet af.

 

Princip selvcirkulerende solvarmeanlæg
Princip selvcirkulerende solvarmeanlæg

Vacuum solfangeren virker som et “åbent system”, hvor vandet fyldes i den lille beholder øverst og så løber ned i varmtvandstanken.

I den lille beholder sider en svømmeventil, som den man kender fra et wc.
Når systemet er “åbent” betyder det også at det varme vand der løber ud af den store vandrette tank er uden tryk.
Hele solfanger stativet skal derfor side meget højt for at der er nok tryk på det varme vand.
Jeg har fra øverste tank og ned til min bruser 2-3 meter.
Det er slet ikke nok tryk i mit tilfælde, derfor er jeg blevet nød til at tilslutte en 12v trykpumpe.
Pumpen starter automatisk når der bliver brugt varmt vand.

Vandet i varmtvandstanken kan blive over 95 grader!

Skoldnings sikring og 12v pumpe
Skoldnings sikring og 12v pumpe
Det kan hverken trykpumpe eller min hud holde til, så det er også nødvendigt at sætte en skoldningssikring til, som blander det varme vand med koldt, så det når en max. temperatur på 50 grader, som er det jeg har indstillet skoldningssikringen til.

Fittings, rør, skoldningssikring og pumpe koster ca. 3.000 kr, så den samlet pris for mit varmtvandsystem er 6.000 kr

Og så til det store minus ved denne billig udgave af dette solfangeranlæg med tank:

Vacuumrør til solfanger
Vacuumrør til solfanger

Den virker ikke om vinteren !

I de dyre udgaver af de solfangere der er selvcirkulerende, er der solfangervæske der ikke fryser i vacuum rørende.
I solfangerne fra Lauritz.com er det selve brugsvandet der er i hver af rørende, så ved frost vil rørende frostsprænge.
Alle rørende og varmtvandstanken skal derfor afmonteres og tømmes for vand når det bliver vinter !

 

Et andet minus er når det er brugsvandet der løber rundt i hele systemet, er at det kalker til.
Eller det er hvert fald min spådom, men ved ikke om det er rigtigt da mit system stadig er nyt.

 

Man kan få systemer der er mere avanceret, der ikke skal tømmes for vand og med “tryk”.
Når det er et system med tryk, betyder det at man bare tilslutter en vandslange ind i den ene ende og så kommer der varmt vand ud i den anden ende med vandværkstryk.
Altså kræver denne løsning ikke pumpe.
Men prisen er dog meget højt for et sådan system, se f.eks. http://www.aguasol.dk, som er en alternativ løsning til 31.000 kr!

 

Download:
Shentai solfanger manual
 

Find og køb “min” solfanger her:

 

Skoldnings sikring:

 

12v pumpe:

 

12v strømforsyning

Her er en lille guide til hvordan du laver din egen strømforsyning til 12v, uden du skal have det store loddekolbe-kørekort, ja faktisk behøver du slet ikke en loddekolbe 🙂

Der findes en del elektriske apparater der kan kobles direkte til 12 volt, dem vil jeg i et senere indlæg komme ind på.
Denne guide handler om dimser der bruger 12v eller mindre,

Mange radioer (ikke anlæg), vækkeure, vejrstationer, internet routere og andet it-udstyr kan kobles til 12v ved at benytte denne vejleding.

Man kan købe færdige “cigartænder omformer” i elektronik forretninger som denne fra Elektronik Lavpris, ulempen ved dette er at de (efter mine erfaringer) ikke er så effektive og derfor bruger mere strøm end den vi nu skal “bygge”.
Desuden koster den færdige 240 kr inkl fragt.
“Vores” koster ca. 60 kr.

Jeg har sat et 12volt jævnstrøms stik på dem alle, da det passer til mit solcellesystem.
12v strømforsyninger

Det værktøj du skal bruge:

VærktøjDet røde voltmeter/multimeter kan købes i Harald Nyborg for 70 kr.

I dette indlæg vil jeg beskrive hvordan du billigt og nemt kan tilslutte grej hvis det lever op til følgende:

  • Forsynes med 9V, 6V, 5V eller 3V – Altså mindre en 12v
  • Bruger mindre end 3A (3000 mA) eller ca. 15 watt)
  • Skal være jævnstrøm DC
    Må ikke være vekselstrøm AC ~
  • Ekstern strømforsyning.
  • Har 2.1 mm DC han jack stik. (andre kan også købes…)
  • Intet internt batteri der skal lades op, da nogle strømforsyninger til dette er lidt mere avanceret.

Jeg har købt denne trådløse router på eBay:

Sapido trådløs router

Den har en strømforsyning med de her specifikationer:
Output: 5.0V 600mA
230v strømforsyningOg dette stik:
2.1 mm DC han jack stik
Stik på 230v strømforsyningen

For at være sikker på den nu også er 5v dc strøm (jævnstrøm) der kommer ud af stikket måler jeg med mit voltmeter:

MultimeterSom man kan se står der 5.25V.
Når jeg måler kan jeg også se at + (den positive) er inderst i stikke.
Det kan man se ved at putte den røde måler inderst i stikket, som på billedet og kigge på displayet om der står et minus foran 5.25V det gør der ikke i dette tilfælde.
Det samme skal så være gældende ved det stik vi nu skal lave.

Her er hvad vi skal bruge:

Dimser der skal brugesDet hele samles sådan:
Rød eller brun er altid plus.
I DC han stikket er den tykke “pind” plus.

SamlingerFra converteren er det den gule der er plus. Men det står også på den (Y = gul)
DC converter 12v til 5v. $4.68 (27 kr)

Sådan samles det

Jeg måler nu igen med mit voltmeter for at se om vores 12v strømforsyning  ca. viser det samme som den 230v strømforsyning der fulgte med routeren, som vi før målte.
Husk at se om der er byttet om på plus og minus..

Multimeter

 Jubii det gør den og jeg kan nu trygt tilslutte routeren til den nye 12volt strømforsyning:

Router til 12v solcelleanlægDet virker 🙂

LED lys

Lys skal der til og jeg har efterhånden prøvet rigtigt mange forskellige pære på 12volt.

Hvis man skal begrænse strømforbruget kan men glemme gløde- og halogenpære.
I stedet skal man vælge sparepære eller LED – selvfølgelig 12 volt udgaver.

For 6 år siden da jeg lige havde købt kolonihaven viste jeg ikke så meget, som jeg nu gør.

Den gang købte jeg flest sparepære og enkle LED.

Sparepærene var den gang noget billigere end LED, men havde nogle ulemper.
Ikke et så behageligt lys og udendørs var de 12v sparepære jeg havde længe om at “starte op” til max lysstyrke.
Desuden kan man kun få sparepære med stor fatning (e27) og lille fatning (e14).

LED har en lang række fordele.
Bruger ca. det samme eller lidt mindre strøm end sparepærer og har et mere behageligt lys (hvis man da vælger de rigtige).
De skulle holde mange tusinder timer, men jeg har oplevet flere der er “sprunget”.
LED pære fås med alle mulige forskellige slags fatninger.

Jeg bruger derfor næsten kun LED i dag.
I starten købte jeg nogle med dioder der så sådan her ud:

LED med blåt lysLED med blåt lys
Men det gav enten et meget gult lys, hvis man købte dem der hed “varm-hvid” eller et blåt lys, hvis man købte “kold-hvid”.
Jeg har nu fundet en type som jeg er meget glad for og som giver et rigtig godt varmt lys, uden det er for gult.
De springer ikke så let, da mange af dem kan klare 10v-30v
Det er af den type LED som kaldes SMD.
Dioderne er på denne firkantet og ser sådan her ud:

LED af typen SMD

Jeg kan bedst lide dem der hedder “varm-hvid”
Da jeg først fandt SMD typen købte dem hos Diodelyskilder.dk
Men der kostede de en formue, 100 kr eller 170 kr – uden fragt !
Nu køber jeg dem på eBay hvor man kan finde nogle med sammen eneskaber til 30 kr stk – inkl. fragt !

Mine forskelige 12v LED pærer